Dagkurser
2-dages kurser med undervisning i blomstermaling afholdes som regel i København eller i Stege på Møn (se kursussteder). Kurserne i København foregår normalt i weekender, mens kurserne på Møn afholdes både på hverdage og i weekender.
Undervisningen foregår i tidsrummet 10:00 - 17:00 (inkl. frokost). Der startes med en let morgenmad, der er inkluderet i kursusafgiften. Frokosten er ikke inkluderet i prisen, så husk madpakke eller køb mad på/ved kursusstedet.
3-dages kurser afholdes indtil videre udelukkende i Stege på Møn.
Kursusdatoer kan ses i Kalenderen.
Internatkurser
Internatkurser med undervisning i blomstermaling gennemføres flere gange om året. Kurserne foregår som regel på Møn, men af og til også andre steder i Danmark (se Kursussteder).
På internatkurser i blomstermaling undervises der normalt i tidsrummet 10:00 - 12:30, 14:00 - 18:00 og 20:00 - 22:00.
Indkvarteringen foregår på et lille hotel, et gæstgiveri eller en Bed-and-Breakfast, hvor der foruden værelser også er et tilpas stort lokale til undervisning.
Kursisterne får hver sit værelse, hvorimod det afhængigt af indkvarteringsstedet er forskelligt, om der er bad og toilet til hvert værelse, eller om flere gæster skal dele faciliteterne.
I kursusafgiften er inkluderet fuld forplejning (dog ikke drikkevarer til frokost og aftensmad).
Kursusdatoer kan ses i Kalenderen
Private kurser
Det er muligt at arrangere private kurser i blomstermaling såvel i Danmark som i udlandet. Pladskravet er ca. 1 kvadratmeter bordplads pr. deltager samt adgang til stikkontakter til lamper. Der aftales på forhånd en fast pris, der dækker undervisning og min transport samt evt. ophold. På kurserne kan deltage fra 1 - 12 personer (prisen er den samme).





